Fritidsjob på Klostercafeen
Lige nu søger vi personale til opvask, køkken, cafeen og/eller julehytten
KOMPETENCER:
For alle områder forventer vi:
– Du fungerer godt i et team og kan arbejde sammen med dine kollegaer.
– Du er serviceminded over for gæsterne og din arbejdsplads.
– Du selvtænkende, ansvarsbevidst og tager selv initiativ til at komme i gang med dagens opgaver.
– Du kan lide at have travlt og kan klare at gå og stå meget.
– Du er pålidelig og tager ansvar for dit job.
OPVASK:
Som opvasker spiller du en stor rolle på cafeen, da du bliver nøglen til, at alle andre funktioner kan fungere optimalt.
– Du er minimum 16 år og søger et job hvor du kan udvikle dig og få flere arbejdsopgaver med tiden.
KØKKENET:
Som køkkenmedarbejder kommer du til at hjælpe med alt lige fra klargøring til tilberedning og anretning.
– Du er minimum 17 år og kan lide at lave mad. På sigt er der mulighed for at lære andre funktioner.
CAFEEN:
Som cafémedarbejder er du cafeens ansigt ud af til. Du servicerer gæsterne og sørger for, at cafeen altid fremstår imødekommende.
– Du er minimum 18 år, har overblik, er god til tal og ud over dansk kan du tale og forstå tysk.
JULEHYTTE:
Fra den 9. november til den 23. december er vores julehytte på Torvet åben. I julehytten sælges gløgg og
æbleskiver. I julehytten skal du både kunne arbejde selvstændig og klare opgaverne alene i hverdagene
(efter skole) og i et team når der er travl i weekenderne.
– Du er minimum 18 år, kan klare mange vagter i juleperioden, er god til tal og ud over dansk kan du tale og forstå tysk.
ARBEJDSFORHOLD:
Klostercafeen har åbent fra kl. 10-17.30 alle ugens dage
– På hverdag ligger vagterne direkte efter skoletid.
– I weekender ligger vagterne inden for tidsrummet:kl. 9.00 og 18.30.
– Der vil være mindst 2-4 weekendvagter i løbet af en måned
– I november og december skal du regne med ekstra weekendarbejde.
– På specielle dage er der udvidede åbningstider, hvor der også forventes at du kan arbejde – eks. Black Friday,
open by night og under/og i ugen op til Tønder festival.