1 Tarmrenserelever, Skærbæk
Tarmrenserelever, Skærbæk
Er du kvalitetsbevidst og har du lyst til at lære et stolt og traditionsrigt håndværk i en international fødevarevirksomhed? Så kom med på vinderholdet og bliv en del af et stolt fag med et stærkt fællesskab som en af vores nye tarmrenserelever!
Vi søger nye tarmrenserelever på vores fabrikker i hhv. Herning, Horsens, Ringsted, Rønne, Skærbæk og Blans.
Hverdagen som tarmrenserelev – for dig der vil bruge dine hænder
Størstedelen af uddannelsen foregår hjemme i virksomheden hvor du vil blive taget imod af vores erfarne og dygtige elevansvarlige, der guider dig igennem uddannelsen og lærer dig håndværket. Du vil i løbet af dine år, som elev, lære at behandle, konservere og pakke grisetarme og -maver, så de forvandles til kvalitetsprodukter, som eksporteres til store dele af verden.
Hos os får en struktureret hverdag, hvor du altid vil vide hvad der forventes af det og ikke mindst vil du blive en del af et stærkt fællesskab. Vi vil lære dig kvalitetsbevidsthed og arbejde med præcision og nøjagtighed. Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du og dine kolleger sammen deler passionen for håndværket og kvaliteten.
En erhvervsuddannelse med kvalitet
Uddannelsen tager i alt to år og seks måneder og indeholder i alt 20 ugers skoleophold, der varer to til fire uger ad gangen. De 20 ugers skoleophold foregår på slagteriet i Horsens, hvor undervisningen forestås af lærere fra ZBC.
Få en elevansvarlig der bakker dig op
Alle elever i Dat-Schaub er tilknyttet en elevansvarlig, som følger dig igennem hele uddannelsesforløbet. Den elevansvarlige har det overordnede ansvar for dit elevforløb og sikrer sig, at kvaliteten af din uddannelse er på plads. Derfor har den elevansvarlige også styr på skoleophold, eksamener, ansættelsesforhold mv., ligesom vedkommende følger dit tæt i hverdagen for at sikre sig, at du trives her hos os.
Du vil få undervisning i blandt andet:
- Førstehjælp og brandbekæmpelse
- Værktøjs- og maskinlære
- Hygiejne og egenkontrol
- Ergonomi, sikkerhed og arbejdsmiljø
- LEAN og robotteknologi
Kom som du er – her er plads til alle
Hos Dat-Schaub lægger vi vægt på, at du vil! – og der er derfor ingen karakterkrav for at blive tarmrenserelev på vores fabrikker. Du skal blot være nysgerrig, engageret og stabil, og have færdiggjort 9. eller 10. klasse. Og da uddannelsen foregår på dansk, er det vigtigt, at du læser, skriver og taler dansk. Efter uddannelsens afslutning er der rigtig god mulighed for job. Vi ansætter nemlig størstedelen af vores elever efter endt uddannelse, så vi kan blive ved med at udvikle os sammen.
Appetit efter mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mestersvend Nikolaj Sørensen +45 2949 8881
Opstart medio oktober 2023.
Send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer løbende. Ansøgningsfrist d. 4. september 2023.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøg her
Du kan læse mere om det at være tarmrenserelev på vores hjemmeside her: https://www.danishcrown.com/da-dk/job-og-karriere/arbejd-med-os/bliv-elev-i-danish-crown/